
Vi vidste ikke helt hvad vi gik ind til da vi tog til fest fredag aften. For at være på den sikre side havde vi spist hjemmefra og tog en flaske hvidvin og en flaske whiskey med som gave. Det viste sig at være en stor havefest i anledning af to fødselsdage. Så vi var glade for at vi havde taget et par flasker med men måtte desværre takke nej til maden. Der var en masse udlændinge (hvide) som bor i Morogoro men som vi stadig ikke har mødt. De fleste arbejder på en af tobaksfabrikkerne men der var fx også den italienske dame der har været her siden 1955...... Efter at Peter M havde foreslået at vi om søndagen skulle tage i Mikumi og holde picnik holdt vi lidt igen med drikkevarene. Men det var nu sjovt alligevel og så var der dj som spille rigtig musik (ikke den typiske tanzanianske "disco" ). Om søndagen tog vi som Peter havde foreslået i Mikumi som jo altid er en oplevelse. Det varierer meget fra gang til gang hvilke dyr vi ser flest af. Denne gang var oplevelsen domineret af elefanter og sjakaler som aldrig før har set. Vi klatrede lidt i et stort baobabtræ og holdt bagefter frokost midt ude i parken omgivet af gnuer og impalaer. En god søndag men vi var meget trætte oven fest dagen før og en hel dag i bil. Ros til chaufføren..... hun er en god dyrspotter og generelt helt fantastisk. Næste weekend skal vi i mikumi igen sammen med Elin, sekretæren fra hovedkontoret i Danmark. Hun skal hjælpe med at pakke det gamle projekt sammen og desuden få et indtryk af hvad og hvem det er hun har arbejdet så meget med de sidste par år.


Nu skal jeg i seng og læse. Har lige fået to eksemplarer af Ingeniøren. De kommer lidt som vinden blæser (nu kom fx nr. 17(29.04) og 18(6.05) samme dag) men det er rart med lidt dansk avis i ny og næ og så er det inkluderet i Fridas fagforeningskontingent...
0 bemærkninger:
Skriv en kommentar