DET VAR SÅ DEN MOBILTELEFON
Siden sidst er der sket en masse: Jeg var med mine forældre på Zanzibar med alt hvad det indebærer af seafood, strande og krydderiture. Vi var i både Danmark og Sverige med alt hvad det indebærer af turistattraktioner, familieræs, bryllup og almen civilisation og vi har været i Morogoro med alt hvad det indebærer af arbejde, hverdag og pizza om fredagen.
Vi har udviddet hokeyholdet til nu, foruden NCC-folk, også at bestå af tre nordmænd, en sydafrikaner, en mexicaner, en thai og franskmand. Vi satser desuden på snart at kunne sige velkommen til endnu en stjernespiller i form af Martin fra Viborg. Martin er Bos afløser (Bo var ham jeg var på toppen af Afrika med) på dansk jægerforbunds projekt og han skal være her et år. Udvidelsen skete som et udslag af at Frida og jeg var blevet brændt af to gange af vores kære kollegaer vi besluttede derfor at det måtte være på sin plads med lidt flere og friskere spillere.
Sidste weekend havde vi fire overnatninger i Dar es Salaam og omegn. Først to nætter på Golden Tulip, der har Dar es Salaams flotteste og største swimmingpool, som dog var lukket til at starte med pga rengøring. Vores anmeldelse af hotellet; Bedre værelse end vi plejer at få på både Holiday Inn og Sea Cliff. Ingen hotel shampoo og kun en halv litter drikkevand på værelset trækker ned. Maden på restauranterne var dyr og men ellers ikke noget særligt. Swimmingpoolen er super lækker og klart den største grund til at komme igen. Vi var næsten de eneste gæster hvilket delvis forklarer problemet med maden. Der ligger dog en del glimrende restauranter lige i nærheden.
Den efterfølgende nat boede vi på kipepeo beach village. Er ret begrejstrede for deres back to nature bungalows, som dog ligger alt for langt væk fra stranden. Det er et sted der er præget af overlands ture og servicen er elendig men det ligger kun 10 km fra centrum og øllene er kolde. Desuden er der næsten ingen børn og indere sammenlignet med nabostedet Sun Rise Resort
Den sidste nat boede vi på det eksklusive Ras kutani 40 km syd fra Dar, som gør alt for at leve op til deres voldsomme priser. Det lykkes ganske godt men deres bar priser der er 3 gange så høje som alle andre steder.
Og nu til historien om hvordan Flemming Flink gav sin nye mobil telefon til tre knap så flinke Wabongo (bongo er kiswahili slang for storbyen Dar Es Salaam, så jeg gætter på at slang for personer fra bongo er wabongo).
Det hele startede med, at der var forlænget weekend for de ansatte på det lille vejprojekt. Flemming Flink havde besluttet at tage ind til den store store by tidligt om morgenen og mødes med hans trolovede om aftenen når hun havde fået fri fra sit hårde arbejde. FF faldt hurtigt i snak med to wabongo, som virkede både flinke, veluddannede og hjælpsomme. Da wabongoerne hørte at FF blandt andet ledte efter noget billigt malaria medicin var de hurtige til at tilbyde deres hjælp. Sammen gik de fra duka la dawa til duka la dawa men alle steder var beskeden den samme " her skal du betale ca det dobbelte af hvad det koster i Danmark". De tre venner blev enige om at det ikke kunne være rigtigt og de to wabongoer kom i tanke om at de kendte et medicinoutlet lidt uden for byen. De lånte FFs fine telefon til at ringe til en ven, som havde en bil.
Efter en sodavands tid dukkede denne ekstra bilkørende wabongo op og den lille flok på nu fire begav sig videre. Undervejs spurgte den ene af de flinke fyre om han måtte låne FFs telefon igen og tilmed sætte sit eget simkort i. Det kunne FF ikke se noget galt i for så var det jo ikke længere ham der betalte. Samtidigt med at mbongoen kom igennem på telefonen nåede de frem til destinationen. FF aftalte med den anden mbongo at han skulle gå ind og spørge om priser så der ikke ville blive tale om urimelige mzungu-priser. Han kom glad ud og fortalte at her var det rigtigt billigt. Derfor gik FF ind og stilte sig i kø. Hele tiden holdt han øje med den telefontalende mbongo (mbongo er iøvrigt ental af wabongo). Men da FF fik slynget en mzungu-pris i hovedet som ikke passede med den pris mbongoen havde fortalt ham om, glemte han et øjeblik den mobiltalende mbongo og startede en mindre diskussion med søster dawa. Da FF skuffet kom ud af duka la dawaen var hans nye venner forsvundet og skuffelsen blev derfor endnu større. Tilbage stod FF et ukendt sted med sit simkort i hånden. Stærkt irritabel og dybt desillusioneret tog han en dalladalla tilbage til det sted hvor han havde mødt de usle skidderikker.
Her var der en der genkendte ham og da Flemming nu fortalte sin historie blev denne mbongo stærkt forarget og tilbød promte at hjælpe FF. Han kendte jo lige en god ven som solgte mobiltelefoner og hvis FF desuden lige kunne give ham et indskud på 10.000 tsh så ville han være i stand til at finde skurkene. Flemming lånte dog blot en mobiltelefon og fortalte så pænt til mbongoen at der nok lige skulle gå et par dage før han ville være i stand til at stole på tilfældige wabongo. Dette havde mbongoen lidt svært ved at acceptere (nu havde han jo næsten fået lokket 10.000tsh ud af den naive mzungu).
Resten af weekenden nyder Flemming og Frida sammen på en lille ø, der hedder Lazy Lagoon Island.
På vejen hjem fra Dar es Salaam kørte vi bagved en dala dala hvorpå der var skrevet et budskab som ikke var til at misforstå.....
Vi har udviddet hokeyholdet til nu, foruden NCC-folk, også at bestå af tre nordmænd, en sydafrikaner, en mexicaner, en thai og franskmand. Vi satser desuden på snart at kunne sige velkommen til endnu en stjernespiller i form af Martin fra Viborg. Martin er Bos afløser (Bo var ham jeg var på toppen af Afrika med) på dansk jægerforbunds projekt og han skal være her et år. Udvidelsen skete som et udslag af at Frida og jeg var blevet brændt af to gange af vores kære kollegaer vi besluttede derfor at det måtte være på sin plads med lidt flere og friskere spillere.
Sidste weekend havde vi fire overnatninger i Dar es Salaam og omegn. Først to nætter på Golden Tulip, der har Dar es Salaams flotteste og største swimmingpool, som dog var lukket til at starte med pga rengøring. Vores anmeldelse af hotellet; Bedre værelse end vi plejer at få på både Holiday Inn og Sea Cliff. Ingen hotel shampoo og kun en halv litter drikkevand på værelset trækker ned. Maden på restauranterne var dyr og men ellers ikke noget særligt. Swimmingpoolen er super lækker og klart den største grund til at komme igen. Vi var næsten de eneste gæster hvilket delvis forklarer problemet med maden. Der ligger dog en del glimrende restauranter lige i nærheden.
Den efterfølgende nat boede vi på kipepeo beach village. Er ret begrejstrede for deres back to nature bungalows, som dog ligger alt for langt væk fra stranden. Det er et sted der er præget af overlands ture og servicen er elendig men det ligger kun 10 km fra centrum og øllene er kolde. Desuden er der næsten ingen børn og indere sammenlignet med nabostedet Sun Rise Resort
Den sidste nat boede vi på det eksklusive Ras kutani 40 km syd fra Dar, som gør alt for at leve op til deres voldsomme priser. Det lykkes ganske godt men deres bar priser der er 3 gange så høje som alle andre steder.
Og nu til historien om hvordan Flemming Flink gav sin nye mobil telefon til tre knap så flinke Wabongo (bongo er kiswahili slang for storbyen Dar Es Salaam, så jeg gætter på at slang for personer fra bongo er wabongo).
Det hele startede med, at der var forlænget weekend for de ansatte på det lille vejprojekt. Flemming Flink havde besluttet at tage ind til den store store by tidligt om morgenen og mødes med hans trolovede om aftenen når hun havde fået fri fra sit hårde arbejde. FF faldt hurtigt i snak med to wabongo, som virkede både flinke, veluddannede og hjælpsomme. Da wabongoerne hørte at FF blandt andet ledte efter noget billigt malaria medicin var de hurtige til at tilbyde deres hjælp. Sammen gik de fra duka la dawa til duka la dawa men alle steder var beskeden den samme " her skal du betale ca det dobbelte af hvad det koster i Danmark". De tre venner blev enige om at det ikke kunne være rigtigt og de to wabongoer kom i tanke om at de kendte et medicinoutlet lidt uden for byen. De lånte FFs fine telefon til at ringe til en ven, som havde en bil.
Efter en sodavands tid dukkede denne ekstra bilkørende wabongo op og den lille flok på nu fire begav sig videre. Undervejs spurgte den ene af de flinke fyre om han måtte låne FFs telefon igen og tilmed sætte sit eget simkort i. Det kunne FF ikke se noget galt i for så var det jo ikke længere ham der betalte. Samtidigt med at mbongoen kom igennem på telefonen nåede de frem til destinationen. FF aftalte med den anden mbongo at han skulle gå ind og spørge om priser så der ikke ville blive tale om urimelige mzungu-priser. Han kom glad ud og fortalte at her var det rigtigt billigt. Derfor gik FF ind og stilte sig i kø. Hele tiden holdt han øje med den telefontalende mbongo (mbongo er iøvrigt ental af wabongo). Men da FF fik slynget en mzungu-pris i hovedet som ikke passede med den pris mbongoen havde fortalt ham om, glemte han et øjeblik den mobiltalende mbongo og startede en mindre diskussion med søster dawa. Da FF skuffet kom ud af duka la dawaen var hans nye venner forsvundet og skuffelsen blev derfor endnu større. Tilbage stod FF et ukendt sted med sit simkort i hånden. Stærkt irritabel og dybt desillusioneret tog han en dalladalla tilbage til det sted hvor han havde mødt de usle skidderikker.
Her var der en der genkendte ham og da Flemming nu fortalte sin historie blev denne mbongo stærkt forarget og tilbød promte at hjælpe FF. Han kendte jo lige en god ven som solgte mobiltelefoner og hvis FF desuden lige kunne give ham et indskud på 10.000 tsh så ville han være i stand til at finde skurkene. Flemming lånte dog blot en mobiltelefon og fortalte så pænt til mbongoen at der nok lige skulle gå et par dage før han ville være i stand til at stole på tilfældige wabongo. Dette havde mbongoen lidt svært ved at acceptere (nu havde han jo næsten fået lokket 10.000tsh ud af den naive mzungu).
Resten af weekenden nyder Flemming og Frida sammen på en lille ø, der hedder Lazy Lagoon Island.
På vejen hjem fra Dar es Salaam kørte vi bagved en dala dala hvorpå der var skrevet et budskab som ikke var til at misforstå.....
| 3:21 PM
2 bemærkninger:
Så kan i godt begynde at overveje hvordan i vil overleve den store JULEFROKOST hos Anne:)
Det har vi gjort længe Men vi tror at vi nok skal klare den så længe der er snaps til at skylle øllen ned med....
Skriv en kommentar