Slagterjagt

Da vi havde besøg af Anne og Marie viste jeg pigerne slagteren, hvor vores Ibraheem køber det meste af det kød vi spiser. De var mildt sagt ikke begejstret over standarden, hvilket jeg godt kan forstå. Inderst tror jeg bare at alt kød stammer fra lignende slagtere også det man køber frossent i de "pæne" indiske butikker og det man får serveret på restaurenterne.

Kødet hos slagteren hænger i et åbent vindue hvor fluerne kravler rundt over det hele. Der er intet der tyder på at de gør rent mere end en gang om ugen og deres huggeblok er ikke lige til at gøre rent. Slagterblokken er en stor blodig træstub, hvor kødet bliver hugget godt ned i træet. Gad vide hvad de danske sundhedsmyndigheder ville sige til det - jeg tror ikke helt på mere end en halvrasende smiley.

I går var jeg så efter at have hørt rygter om "den tyske slagter" på jagt efter en bedre slagter. Jeg fandt da også den tyske slagter bære sit navn som følge af at den er placeret i kælderen i et bygningskompleks som er bygget og delvis beboes af tyske expats og måske også fordi de laver deres egne frankfurtere og andre pølser, som selv i Tanzania forbindes med Tyskland.
De havde to rene slagtebænke, maskiner, kølerum og prisliste. Ting som ingen af de andre slagtere jeg har besøgt kan prale af, priserne er tilgengæld også derefter og er cirka det dobbelte af priserne hos de andre slagtere.
Den tyske slagter var lidt svær at finde ingen skilte der viste vej eller så meget som antydede at man var på rette spor, jeg tror de lever på rygtespredning blandt expats i Morogoro.