onsdag, september 15

Chief Commander

Var forbi Fredrick i dag, han virkede noget træt og jeg spurgte hvorfor. Han forklarede at han havde været på vagt i går og var blevet valgt til chief commander for 18 andre "frivillige" vagter. Jeg bad ham om at forklare og det gjorde han så. Hver dag er de en gruppe der holder vagt om natten, hvilket vist er meget normalt. De går rundt 6 og 6 for på den måde at kunne være i overtal, hvis de støder ind i nogle slette typer. Med sig har de knive, lygeter og fløjter. Jeg spurgte hvad de gør hvis de støder på nogle tyve og han svarede at hvis de tog en på fersk gerning så ville de slå ham ihjel. Fredrick understregede at grunden til dette er det gennemkorrupte politi. Der er ikke nogen der mener at politiet vil gøre noget ved det og alle mener at tyven bare kan bestikke sig fra at komme i fængsel og derfor bare kommer tilbage. Derfor denne brutale selvtægt. Vi fik os en snak omkring selvtægt, voldsetik og USA. Men han blev ved med at stå fast på det nødvendige i omgående dødsstraf til tyve. Som han sagde "hvad ville du gøre hvis du på en enkelt nat fik stjålet alt det du havde tjent sammen i løbet af to år og tyven blev fanget og kun fik en enkelt dag i fængsel?"
Jeg ville nok ikke slå ham ihjel - men sådan er vi jo så forskellige....

0 bemærkninger:

Skriv en kommentar