på besøg hos bush
Sidste onsdag ringede Brian og gav mig tilbudet om at komme med ud til bushcampen og jeg sagde selvfølgelig ja.
Dansk Jægerforbund støtter et projekt, hvor målet er at gøre et bushområde på størrelse med fyn rentabelt for de omkringliggende landsbyer på en bæredygtig måde.
Hvordan det skal ske er endnu ikke sikkert men der er flere muligheder blandt andet flere former for turisjagt, biavl og skovbrug. Langt ude i bushen har DJF bygget en stor camp. Her bor blandt andet de der står for at afpatruljere området for at holde krybskytteniveauet nede og andre med praktisk tilknytning til projektet.
Det var fedt at komme ud midt i bushen, og efter min mening også på tide efter 4 mrd. i Tanzania. Vi tog afsted fra Morogoro fredag formiddag og var fremme ved campen ved frokostid. Derefter kørte vi unge ned til en stor flod der gennemskærer området for at prøve at fange en tigerfisk. Med os havde vi Rasta og Lukas der bor i og passer på lejren. I sin tid da DJF kom ud og skulle vælge et sted til deres lejr fandt de et lille skur hvori Rasta boede - 1½ times kørelse midt ind i ingenting. Der boede han så som vildmand og havde lært at overleve i bushen, derfor var det også ham der kendte de gode fiskesteder langs med floden. Da vi kom ned til floden startede han med at gå i vandet for at fange lidt mading, denne bestod af små flodkrebs, som han fangede med et lille fiskenet han havde bundet rundt om halsen. Vi nåede dog ikke at fiske så længe før de andre kom og tog os med på jagt.
Fra ladet at en pickup forsøgte vi så at spotte et passende bytte som ikke var for meget i bevægelse. Det er en fed følelse at stå på ladet med vinden (og forhåbentlig ikke for mange grene) i ansigtet og det fantastiske landskab farende forbi. Jagten sluttede efter at en Hartebeest havde fået to skud. Det første skud var, til stor ærgelse for Thomas, for højt og desværre ikke dræbende. Jeg har aldrig før været med på jagt så det var en stor oplevelse at være vidne, selv om de blev ved med at understrege at jagt fra lad ikke er "rigtig" jagt men bedre kan betegnes som kødhøst. På denne udflugt så jeg for første gang vortesvin - sjove ser de ud når de nervøst kommer løbende med hele familien på række med halerne strittende i vejret.
Efter aftensmaden gik der wiskey og øl i den for mig og Brian. Vi sad først og snakkede med Lukas om det at være Maasai og om hvordan livet er i Dk. Lukas mente at han kendte ca. 40% af hele Tanzanias befolkning fordi han som maasai har boet så mange forskellige steder. Da lukas var gået fortsatte vi med wiskey og endte med at
sidde og snakke tro, overbevisning, religion og drage paraleller til styresystemer og andre interessante fuldemandsemner. Denne meget hyggelige samtale var skyld i at vi ikke kom op på jagt sammen med de andre klokken 6 næste morgen.
Der i mod tog vi afsted for at genoptage vores fiskeri forsøg - men uden større held. Efter en godt 3timer uden mad og bid valgte vi at gå tilbage til lejren. Vi gik i ca 30min i stegende hede og med svage tømmermænd før de andre kom og samlede os op i pickuppen.
Næste morgen var jeg med på morgenjagt klokken 6 sammen med Thomas og Pernille (vi var de eneste morgenfriske). Efter 3 timer havde vi set 2 elefanter, en giraf, 4 zebraer, impalaer, vortesvin, store og små kuduer, bushbukke, dikdik´er, hartebeest samt for første gang for mit vedkommende gribbe. Ud af de mange dyr vi så blev et vortesvin og en hartebeest nedlagt.
Alt i alt var det en dejlig tur. Det eneste jeg godt kan undvære næste gang er tsetsefluerne. De bliver tiltrukket af store objekter (fx en bil med mig på ladet) og du opdager dem først når det er for sent og de er i gang med at bide dig. En tynd t-shirt holder dem ikke fra at bide og jeg sidder nu og klør mig med jævne mellemrum og bander dem langt væk. Det eneste sjove ved de små bæster er at en lille procentdel af dem visse steder kan overføre sygdommen med verdens sejeste navn: sovesyge. Hvor mange gange har folk ikke mistænkt mig for at have sovesyge (især mine forældre)? En anden sjov ting ved disse fluer er at de eftersigende skulle eksplodere hvis man fanger dem levende og derefter giver sig til at banke let på dem med en finger. Bank, bank, bank, bank, bank, bank, bank, BANG......
(flere billeder i vores yahoo fotoalbum)
Dansk Jægerforbund støtter et projekt, hvor målet er at gøre et bushområde på størrelse med fyn rentabelt for de omkringliggende landsbyer på en bæredygtig måde.
Hvordan det skal ske er endnu ikke sikkert men der er flere muligheder blandt andet flere former for turisjagt, biavl og skovbrug. Langt ude i bushen har DJF bygget en stor camp. Her bor blandt andet de der står for at afpatruljere området for at holde krybskytteniveauet nede og andre med praktisk tilknytning til projektet.
Det var fedt at komme ud midt i bushen, og efter min mening også på tide efter 4 mrd. i Tanzania. Vi tog afsted fra Morogoro fredag formiddag og var fremme ved campen ved frokostid. Derefter kørte vi unge ned til en stor flod der gennemskærer området for at prøve at fange en tigerfisk. Med os havde vi Rasta og Lukas der bor i og passer på lejren. I sin tid da DJF kom ud og skulle vælge et sted til deres lejr fandt de et lille skur hvori Rasta boede - 1½ times kørelse midt ind i ingenting. Der boede han så som vildmand og havde lært at overleve i bushen, derfor var det også ham der kendte de gode fiskesteder langs med floden. Da vi kom ned til floden startede han med at gå i vandet for at fange lidt mading, denne bestod af små flodkrebs, som han fangede med et lille fiskenet han havde bundet rundt om halsen. Vi nåede dog ikke at fiske så længe før de andre kom og tog os med på jagt.
Fra ladet at en pickup forsøgte vi så at spotte et passende bytte som ikke var for meget i bevægelse. Det er en fed følelse at stå på ladet med vinden (og forhåbentlig ikke for mange grene) i ansigtet og det fantastiske landskab farende forbi. Jagten sluttede efter at en Hartebeest havde fået to skud. Det første skud var, til stor ærgelse for Thomas, for højt og desværre ikke dræbende. Jeg har aldrig før været med på jagt så det var en stor oplevelse at være vidne, selv om de blev ved med at understrege at jagt fra lad ikke er "rigtig" jagt men bedre kan betegnes som kødhøst. På denne udflugt så jeg for første gang vortesvin - sjove ser de ud når de nervøst kommer løbende med hele familien på række med halerne strittende i vejret.
Efter aftensmaden gik der wiskey og øl i den for mig og Brian. Vi sad først og snakkede med Lukas om det at være Maasai og om hvordan livet er i Dk. Lukas mente at han kendte ca. 40% af hele Tanzanias befolkning fordi han som maasai har boet så mange forskellige steder. Da lukas var gået fortsatte vi med wiskey og endte med at
sidde og snakke tro, overbevisning, religion og drage paraleller til styresystemer og andre interessante fuldemandsemner. Denne meget hyggelige samtale var skyld i at vi ikke kom op på jagt sammen med de andre klokken 6 næste morgen.
Der i mod tog vi afsted for at genoptage vores fiskeri forsøg - men uden større held. Efter en godt 3timer uden mad og bid valgte vi at gå tilbage til lejren. Vi gik i ca 30min i stegende hede og med svage tømmermænd før de andre kom og samlede os op i pickuppen.
Næste morgen var jeg med på morgenjagt klokken 6 sammen med Thomas og Pernille (vi var de eneste morgenfriske). Efter 3 timer havde vi set 2 elefanter, en giraf, 4 zebraer, impalaer, vortesvin, store og små kuduer, bushbukke, dikdik´er, hartebeest samt for første gang for mit vedkommende gribbe. Ud af de mange dyr vi så blev et vortesvin og en hartebeest nedlagt.
Alt i alt var det en dejlig tur. Det eneste jeg godt kan undvære næste gang er tsetsefluerne. De bliver tiltrukket af store objekter (fx en bil med mig på ladet) og du opdager dem først når det er for sent og de er i gang med at bide dig. En tynd t-shirt holder dem ikke fra at bide og jeg sidder nu og klør mig med jævne mellemrum og bander dem langt væk. Det eneste sjove ved de små bæster er at en lille procentdel af dem visse steder kan overføre sygdommen med verdens sejeste navn: sovesyge. Hvor mange gange har folk ikke mistænkt mig for at have sovesyge (især mine forældre)? En anden sjov ting ved disse fluer er at de eftersigende skulle eksplodere hvis man fanger dem levende og derefter giver sig til at banke let på dem med en finger. Bank, bank, bank, bank, bank, bank, bank, BANG......
(flere billeder i vores yahoo fotoalbum)
| 6:05 PM
0 bemærkninger:
Skriv en kommentar