bAobAB

Vi havde besluttet os for en løst planlagt weekend i bilen på vejen mod Iringa. Første stop på ruten var frokost vuma hill tented camp, der ejes af Fox familien. Stedet ligger højt på et bjerg med fantastisk udsigt ud over Mikumi Nationalpark, det er et helt fantastisk sted og vi overvejde kraftigt at blive natten over. Det viste sig at stedet administres af en dansker - hvilket altid er sjovt når man er i et andet land, hun havde arbejdet på Vuma hill i 2 år og havde været i Tanzania i over 23år. Da stedet pludseligt vrimlede med højrøstede amerikanske studerende besluttede vi at tage videre mod baobab valley.
Det var amerikanske studerende fra pittsburg university, der var afsted på Semester At Sea. Et fantastisk koncept hvor 650 studerende sejler rundt på et kæmpe flydende universitet. Tanzania var deres 5. stop efter at have været i japan, vietnam, Thailand, og Indien. Efter Tanzania skulle de videre til Sydafrika. Så vidt vi kunne forstå har SAS fungeret siden 60´erne og er efter vores mening en fed ide.
Nå men vi kørte videre. Efter mikumi by skiftede landskabet karakter. Vejen snoede sig mellem bjergene langs med den store Ruaha flod og vegetationen ændrede sig gradvist. Baobab valley camp har nok fået sit navn fordi det ligger i en dal fyldt med baobabtræer. Normalt ser man babobabtræer meget spredt i landskabet hist og pist men her var der ualmindeligt mange, flere tusinde - en hel skov. En baobab er et meget sjovt træ, det ligner et træ der er blevet revet op af jorden og genplantet med kronen nedad og rødderne opad. Carbon-datering har vist at nogle af de ældste baobabtræer er tretusinde år eller mere.
Baobab valley camp var delvist ejet og blev administreret af svenskeren Sven. Han syntes det var meget sjovt at få et dansk-svensk par på besøg. Han havde lige mistet alt sit personale efter at der var nogen der havde stjålet af kassen. Han lavede en glimrende pastaret til os og spillede dertil lidt italiensk opera, meget passende. Vi nød stjernehimlen og senere den helt specielle stemning af fuldmånes oplysning af bjergene, baobabtræerne og floden. Det var ikke den mest rolige nattesøvn vi fik den nat, der var for mange nye og forstyrende lyde. Med jævne mellemrum kunne vi høre de store lastbiler på vej til og fra Zambia. Da vi vågnede næste morgen kunne vi se flere forskellige slags aber der rendte rundt uden for den åbne banda.


Frida og Svend. Læg mærke til den røde petroleumsdrevne fryser


Mandag var vi på golfbanen sammen med John og Martin. Scorekortet kan ses her. Det er første gang jeg har været med på 18 huller.