søndag, februar 27

Online igen

gril master John
Efter næsten en uge, hvor vi har været afskåret fra resten af verden, er vi nu tilbage online. Det er ærgeligt at vores internet er afhængigt af en sløv og mærkelig asiat. Det tog ham 3 dage at lokalisere problemet og løsningen ( dvs tre dage før han kom hjem til os, åbnede internetskabet og sagde " hov der er jo ikke strøm, jeg vil trække en ny elledning som det første i morgen") og yderligere 2 dage før han sent om natten kom og brugte 5 min på at fikse problemet. Ca samme historie kan fortælles om vores satelittv (der er dyrere at have end maid, også når det ikke virker) her snakker vi blot måneder. "jeg kigger på det i morgen", "jeg kommer med en ny dekoder på tirsdag", "der skal blot installeres en amplifier", "jeg gør det som det første i morgen", "i morgen", "har lige snakket med dstv, de kommer i morgen", o.s.v i næsten tre måneder indtil han brugte et par timer på at fikse problemet. Det er ikke de to eneste historier, der kan fortælles og jeg må indrømme at manden bestemt ikke i mit kridthus.... hvis i forstår.
Nåå men nu virker både tv og internet. jubiiiii og hurra.
Dagen før internettet forsvandt holdt vi grillfest på compounden for NCC og Carl Bro. Emma og jeg havde stået for indkøb og mad. Det var en stor succes og vi fik meget velfortjent ros for den fantastisk enzymbehandlede mishkaki med tilhørende kartoffelsalat.
Førsteårs studerende på SUA strejkede igen igen i denne uge. De syntes det var uretfærdigt at nogle af deres med studerende var blevet smidt af studiet fordi de ikke havde bestået nogle prøver et par gange i træk.
Derfor var der tid til at finde endnu et job jeg kan give mig i kast med. Emma og jeg er begyndt at arbejde på UNGO (United Non Governmental Organizations - Morogoro), der gerne vil have lavet en hjemmeside. UNGO er en paraplyorganisation for tanzanianske NGO´er med i øjeblikket 156 medlemmer. Formålet med UNGO er at skabe og styrke samarbejdet og netværket mellem medlemsorganisationerne samt at udveksle og samle informationer og erfaringer.

0 bemærkninger:

Skriv en kommentar