onsdag, februar 16

Weekend i Dar es Salaam


I weekenden var vi i en tur til Dar es Salaam. Frida tog en time tidligere fri så vi kunne nå at køre til Dar mens det stadig var lyst.
Første nat boede vi på på Coral Beach Club i Dar og spiste en hyggelig middag på hotellets udendørs restaurant lige ned til vandet. Lørdag tog vi båden (15min - 7 kr for bil med to pers.) til kigamboni og boede på Kipepeo Village. Vi boede i en to etagers banda der lå lidt inde i landet. Bandaen var vældig fin men vores tasker og tøj var fuldt til randen med myg da vi vågnede næste morgen. Da var vi ret glade for det myggenet, der havde beskyttet os i løbet af natten. Servicen på stedet var lidt mærkelig - fx skulle vi betale hver gang vi bestilte noget at drikke og spise i stedet for at samle det på én regning. Desuden virkede tjenerne lidt ligeglade med det hele (hvilket ikke er helt unormalt her i Tanzania). Vi besluttede os derfor at spise aftensmad på det nærvedliggende Sunrise Beach Resort.
På vejen hjem havde vi glædet os til at shoppe på Shoprite men der var lukket fordi de var ved at gøre status... Typisk. Vi fandt dog en lidt mindre butik hvor vi kunne trøsteshoppe.

Søndag aften var der cocktailparty på Acropol (de har lige fået ny hjemmeside som Brian har lavet. Brian er sønnen i Jægerfamilien) fordi der var fint besøg af chefen for NCC international og visepræsidenten (eller hvad det nu hedder) for NCC.

0 bemærkninger:

Skriv en kommentar